Tressernes agentfilmdille kulminerede med denne forrykte giga-parodi proppet med gæstestjerner (Jean-Paul Belmondo!), smukke kvindfolk (bl.a. en purung Jacqueline Bisset) og løbsk cirkusstemning. Fordi Ian Fleming solgte filmrettighederne til sin første James Bond-roman separat (en tv-udgave blev sendt direkte i USA i 1954), kunne den uafhængige producer Charles Feldman i 1967 søsætte sin egen version af “Casino Royale” uden for nummer.
I mangel af Sean Connery gav Feldman kodenavnet 007 til en lang række stjerner, herunder David Niven, Peter Sellers og Ursula Andress, og tømte hele pengetanken ud i den ødsle superproduktion. Mindst seks instruktører og et hav af forfattere arbejdede på projektet. Woody Allen skrev sine egne replikker som superskurken Dr. Noah alias Jimmy Bond. Kavaleriet, Frankensteins monster og en ufo dukker op undervejs, og i rollen som Le Chiffre fordriver Orson Welles tiden med tryllekunster, fordi hvorfor ikke?
Uden konkurrence den mest bizarre Bond-film – men immervæk en officiel Fleming-filmatisering med enkelte genkendelige træk fra romanen. Musikken er førsteklasses, takket være popgeniet Burt Bacharach, der blev oscarnomineret for Dusty Springfield-sjæleren “The Look of Love”. Filmen vises meget sjældent i danske biografer, så grib chancen for at opleve dette festlige 60’er-kuriosum, der ligner Austin Powers’ våde drøm!
/6
