Filmen 'The Assassin' handler om prinsessen Yinniang, der i det 17. århundredes Kina bliver kidnappet af en nonne som 10-årig. Årene går, og den unge pige lærer at blive en talentfuld lejemorder med evner langt ud over det sædvandlige.
Men hendes empati står i vejen for de koldblodige drab, og efter en mislykket mission sendes hun til sin fødeby for at myrde guvernøren Tian Jian. Politikeren viser sig at være Yinniangs fætter og barndomskæreste, som hun engang var forudbestemt til at skulle giftes med.
'The Assassin' er en kinesisk film, der følger landets tradition for historiske dramaer med flotte kostumer og velkoreograferede kampsportsscener. Instruktøren Hsiao-Hsien Hou blev anerkendt for en række værker i 1980erne, hvor han modtog priser på filmfestivalerne i Berlin og Venedig. Med 'The Assassin' tog han igen en prestigefyldt pris med hjem, denne gang som Bedste instruktør på Cannes.