Dramaet 'Bridgend' handler om den unge Sara, der flytter tilbage til barndomsbyen Bridgend. Saras far er politibetjent og skal efterforske en række mildest talt mystiske dødsfald.
I løbet af det sidste halve år har 23 unge mennesker i den lille walisiske landsby begået selvmord uden nogen form for forklaring. Hendes far får hurtigt travlt med at undersøge tegn på kultlignende tendenser, og den ensomme Sara lader sig langsomt drage af byens unge - ikke mindst præstesønnen Jamie. Snart er Sara dybt involveret i morbide ritualer, et mystisk chatforum og et forhold med potentielt fatale konsekvenser.
'Bridgend' er instrueret af den danske debutant Jeppe Rønde og baseret på virkelige hændelser. En dokumentarfilm med samme titel undersøgte i 2013 selvsamme sag, hvor virkeligheden overgår fiktionens verden med hele 79 selvmord siden 2007.
Hovedrollen spilles af Hannah Murray (Gilly fra 'Game of Thrones'), der vandt prisen for Bedste kvindelige skuespiller på Tribeca Film Festival. Filmen har desuden vundet priser på Göteborg International Film Festival. (copyright: kino.dk)