Foto: Nordisk Film
To unge mænd myrder i 1959 brutalt en helt uskyldig familie i en lille by i Kansas. Succes-skribenten Truman Capote sætter sig for at skrive en bog om massemordet og om morderne.
Han følger og interviewer de dødsdømte forbrydere Dick Hickock og Perry Smith fra deres tilfangetagelse til dødsgangen. Det kommer der seks år efter en international bestseller ud af: "Med koldt blod".
Oscarnominerede Philip Seymor Hoffman portrætterer Truman Capote i dette fremragende drama om forfatterens venskab med en af drabsmændene. Filmen er nomineret til 5 Oscars.