”Sov at drømme med åbne øjne,” skrev The Hollywood Reporter om ’Cemetery of Splendour’, denne billedstærke og ganske rigtigt nærmest trance-inducerende film.
Det har også med temaet at gøre: En mystisk sovesyge har sænket sig over patienterne på et lille hospital i Thailand, hvor en ældre sygeplejerske tålmodigt tilser sine drømmende klienter, alle soldater. Lyden af roterende objekter skaber en egenartet metaforisk musik gennem filmen.
”Weerasethakul ser på nutidens realiteter gennem et prisme af personlige og kollektive minder – og nægter at skelne mellem hverdag, drømmetilstande og mørke fantasier,” skrev Sight and Sound.
Det spøger som altid med buddhistiske motiver og subtile politiske referencer i den thailandske guldpalmevinders værk.
Det har også med temaet at gøre: En mystisk sovesyge har sænket sig over patienterne på et lille hospital i Thailand, hvor en ældre sygeplejerske tålmodigt tilser sine drømmende klienter, alle soldater. Lyden af roterende objekter skaber en egenartet metaforisk musik gennem filmen.
”Weerasethakul ser på nutidens realiteter gennem et prisme af personlige og kollektive minder – og nægter at skelne mellem hverdag, drømmetilstande og mørke fantasier,” skrev Sight and Sound.
Det spøger som altid med buddhistiske motiver og subtile politiske referencer i den thailandske guldpalmevinders værk.
