Det lyder måske ikke umiddelbart fristende at tilbringe 102 minutter i hælene på en stuepige højt oppe i et luksushotel i Mexico City – og på intet tidspunkt uden for hotellet – men Lila Avilés’ hyperrealistiske prisvindende drama, 'The Chambermaid', er en overvældende oplevelse for hele sanseapparatet og følelsesregistret.
Vi tager stuepigen Eves livsverden – der er lig med hendes arbejde – på os fra første scene: Håbet om at vinde lodtrækningen om en rød kjole, der er glemt på et værelse. Håbet om at avancere til en mere prestigiøs etage højere oppe. Den generte kvindes udfordringer ved at skulle sige sin mening på et internt kursus. Glæden ved at gøre arbejdet grundigt trods tidspresse, og dagdrømmeriet, når hun rydder op i de riges ejendele.
Den pludselige mulighed for at komme væk materialiserer sig, da en amerikansk turist vil ansætte hende som barnepige. Vi fornemmer på en telefonsamtale, at der er en mand og et barn – og pasningsproblemer – hjemme, men også, at det er så godt som underordnet.
