Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

Coming Home

Både Jane Fonda og Jon Voight modtog en Oscar for deres formidable hovedrollepræstationer i ’Coming Home’, der nærstuderer, hvordan Vietnam-krigen påvirkede menigmand i USA. Sally (Jane Fonda) er alene, efter at hendes mand Bob (Bruce Dern) er draget i krig. Hun beslutter sig for at arbejde frivilligt på et hospital, hvor hun møder en gammel skolekammerat, Luke (Jon Voight). Han har også været i Vietnam, men er nu lænket til en kørestol. Sally og Luke trodser både handicap og ægteskabelige bånd og indleder en affære.

Et omdrejningspunkt i filmen er spørgsmålet om, hvad der egentlig gør en mand til en mand. Ideen til filmen kom fra Jane Fonda, der igen lod sig inspirere et citat af Vietnam-veteranen Ron Kovic (forfatter til den selvbiografiske roman ’Født den 4. juli’): ”I may have lost my body, but I've gained my mind.”

Fonda havde undervejs store slagsmål med Hal Ashby, bl.a. fordi instruktøren insisterede på at filme Sally og Lukes sexscene som en klassisk penetrations-scene. Fonda nægtede til Ashbys store frustration at adlyde hans dessiner under optagelserne – i det håb, at hendes (og Kovics) pointe ville komme til sin ret: At det faktisk skaber bedre elskov at droppe pik-fikseringen. Sally får sit livs første orgasme – men man må se filmen for at konkludere, hvordan det sker!

Selve manuskriptet stod Waldo Salt og Robert C. Jones for – også det vandt en Oscar.

Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.