Som barn bliver Conan solgt som slave efter et ondsindet angreb på hans folk og familie af troldmanden Thulsa Doom. Som årene går bliver Conan et rigtigt mandfolk, der takket være overlegen fysik og brutalitet gør karriere som gladiator.
Men den svulmende barbar har svoret hævn over den onde troldmand, og han undslipper fangenskabet for at begynde sin søgen. Undervejs møder han både venner og fjender for til sidst at skulle konfrontere Thulsa Doom.