Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

CPH:DOX - Ghost Rockets

En film om svensk UFO-mystik. Inden filmen vil der være oplæg med ph.d., forfatter og historiker Dan H. Andersen. Man må gerne både le og fælde en rørt tåre over denne herlige film om en gruppe aldrende, svenske UFO-entusiaster, der samles i en fælles drøm om at besvare de største spørgsmål - og om at opklare mysteriet om de gådefulde spøgelsesraketter. Uidentificerede, flyvende objekter, som siden den kolde krig har holdt foreningens ellers lidt indesluttede formand vågen om natten. Men nu skal det være slut! Med opbakning fra hele klubben iværksættes en kompliceret mission, der - måske - kan kaste lys over gåden. Men det handler ikke kun om livet i rummet. Det handler også om livet på jorden, og om at dele eksistensens gåder med hinanden. Eller som en af foreningens medlemmer spontant og begejstret udbryder til sin ven under den årlige generalforsamling på en sommerlejr: 'Jeg vil vide alt!' Begejstringen er også stor, da foreningen får tre nye, yngre medlemmer. For selvom spøgelsesraketterne spøger i mosen og det quixotiske projekt ikke er uden besværligheder, så er der ingenting som sammenhold og fællesskab, når man bare er et lille punktum i universet.
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.