Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

The Deer - Iran-aften I

1969
I to på hinanden følgende årtier er ’The Deer’ blevet hyldet som den bedste iranske film nogensinde i afstemninger blandt iranske filmkritikere.

Bankrøveren Ghodrat opsøger en gammel ven, Sayed, for at sikre tyvekosterne hos ham. I stedet opdager han, at hans ven, der tidligere var sportsmand og fuld af livskraft, er havnet i stofmisbrug. Ghodrat er selv blevet såret under flugten fra politiet, men beslutter alligevel at blive og forsøge at hjælpe sin ven ud af misbruget. Ordensmagten nærmer sig ubønhørligt.

Instruktøren Masoud Kimiai er et særsyn i iransk film, idet han byggede bro mellem de ’underlødige’ genrefilm kaldet ‘filmfarsi´ og den seriøse arthouse-film. Kimiai var allerede i forvejen kendt og berygtet for voldtægts- og hævndramaet ’Gheysar’, som i 1969 satte en ny kurs for iransk film, hvor den velkendte maskuline helt mestendels repræsenterede romantiske erobringer og muskelstyrke.

Med ’The Deer’ føjer Kimiai en eksplicit politisk dimension til sine karakteristiske trodsige karakterer: de bliver drevet til socialt bevidste handlinger langt ud over det, man var vant til at se. Dette er 70´er-filmkunst i en nøddeskal: Politisk, oprigtig, vred. Og tragisk.

‘The Deer´ har også af en anden grund mytestatus i den iranske filmhistorie. Det var den film, der spillede, da militante islamister i byen Abadan den 19. august 1978 spærrede dørene til Rex-biografen udefra og satte bygningen i brand med benzin. Over 400 biografgængere omkom i flammehavet.
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.