Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

Depeche Mode: Live in Berlin

Depeche Mode har altid haft et særligt forhold til Berlin. I Kraftwerks hjemland var publikum åbne og lydhøre overfor de britiske elektropop-eksperimentalisters kunstneriske projekt – særligt da bandet først i 80’erne skiftede kurs og musikken blev mørkere og hårdere. En del britiske fans – og musikjournalister – vendte dem ryggen i denne periode. Bandet var derfor både berørt og beæret, da det gik på scenen i Berlin i november 2013. De to tætpakkede og sublimt indfølte koncerter blev foreviget af Anton Corbijn, Depeche Modes faste fotograf igennem 30 år.

Setlisten, der begynder med ’Welcome to My World’ og slutter med ’Goodbye’, taler sit eget overbevisende sprog, og mellem numrene snakker Corbijn med Martin Gore, Dave Gahan og Andy Fletcher – filmet i Corbijns karakteristiske sort-hvide stil. Åbenhjertige samtaler mellem kunstneriske samarbejdspartnere med en lang historie bag sig. Gore fortæller for eksempel om årene midt i 80’erne, hvor han boede i Berlin og skrev ’Black Celebration’, og Gahan beretter om, hvordan de indspillede i Hansa Studios, langt ude i ingenmandsland ved grænsen mod øst. Musikhistorie fortalt af førstehåndsvidner!

Der er bar før filmen fra 20.00.
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.