Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

DOXBIO - Min avatar og mig

DOXBIO-event Læs mere
Dokumentar
91 min

I fantasy-dokumentaren 'Min avatar og mig' beslutter en uheldig filminstruktør sig for at prøve lykken i den virtuelle online-verden Second Life.

Her møder han den smukke avatar Helena, som hjælper ham i gang med en strålende karriere. Da succesen stiger ham til hovedet ender han med at miste alt, han har opbygget i den virtuelle verden - og er tæt på at miste alt i den 'virkelige' verden, som på mystisk vis blander sig i den virtuelle og omvendt.

Hans søgen efter Helena fører ham til øen Akasha, hvor han bliver kontaktet af nogle mystiske lysvæsener, der lover, at han nok skal blive genforenet med sin elskede, men først må han gennemføre en rejse til et bjerg i Nevada, hvor computer-videnskabsmanden Danny Hillis er igang med at bygge et gigantisk ur - designet til at måle tiden de næste 10.000 år.

Den 18. maj vil avatarer fra biografer i Second Life kunne kommunikere med publikum ude i biografsalene i Danmark og omvendt.

Spørgsmålet om virtualitet vs. virkelighed, og i forlængelse heraf kærlighedens vilkår i den teknologiske tidsalder, vil blive diskuteret blandt publikum, avatarer og et kvalificeret panel.

Second Life-praktikeren, instruktør og medvirkende i filmen, Mikkel Stolt, filosof Peter Hesseldahl, den kosmiske tykmester Master Fatman samt ordstyrer Henrik Føhns, kendt fra Harddisken, vil være til stede. Med fra Second Life vil være en af filmens hovedpersoner, Helena, og fra USA opfinderen af supercomputeren og medvirkende i filmen, Danny Hillis.

Der er simultan-premiere i Second Life og i 'den virkelige verden' på 'Min avatar og mig', dvs. filmen vises i begge virkeligheder på samme tid. Herefter vil der være en debat om virkelighed vs. virtualitet i begge verdener og verdenerne imellem.

'Min avatar og mig' er Bente Milton i samarbejde med Mikkel Stolt. Filmen vises med danske undertekster.

Rating star
2.5
/6
Brugerne
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6

Flere dokumentarfilm

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.