Det franske drama 'En dejlig morgen' handler om den unge oversætter Sandra, som, udover at være alene med sin 8-årige datter, forsøger at passe på sin far, der har en neurodegenerativ sygdom.
En dag møder hun tilfældigvis en gammel ven, hvilket bliver starten på en kompliceret affære.
I rollen som Sandra finder man en af Frankrigs største nulevende skuespillerinder, Léa Seydoux, der har medvirket i Adèles liv - kapitel 1 & 2, The French Dispatch samt Bond-filmene Spectre og No Time to Die.
Filmen, som vandt Label Europa Cinemas-prisen i Cannes 2022, er instrueret af Mia Hansen-Løve, der tidligere har lavet Eden, Dagen i morgen samt den anmelderroste Bergmans Ø, som var nomineret til Guldpalmen i Cannes 2021.