Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

En fantastisk kvinde

Kan streames på
iTunes Filmstriben Blockbuster

Latinamerikansk film kunne fejre en sjælden triumf i februar, da Chiles Oscar-bud ’En fantantisk kvinde’ strøg forbi både ’The Square’ og ’Toni Erdmann’ og føjede årets statuette for bedste ikke-amerikanske film til en i forvejen lang liste af priser. Og Daniela Vegas, der spiller den altoverskyggende hovedrolle i filmen med stålsat værdighed og indesluttet smerte, skrev såmænd også historie ved at være den første transperson til at lave en introduktion på Oscar-scenen – til en af de nominerede sange.

Daniela Vegas er mezzosopran og teaterskuespiller af uddannelse og slog igennem med ’The Butterfly Woman’ (2011) og på film med ’The Guest’ i 2014. I Sebastián Lelios Sølvbjørn-vinder ’En fantantisk kvinde’ møder den 57-årige Orlando Marinas blik, mens hun synger salsaen ’Din kærlighed er en avis fra i går’ på en natklub. De to er et par, men først da Orlando dør af et hjertestop, opdager vi, hvor meget det har været en kærlighed på trods.

Det omgivende samfund har svært ved at rumme Marinas transkøns-identitet, og i filmen bliver det et gitter, som konstant spærrer for hendes mulighed for overhovdedet at finde til rette i sorgen. Vandfaldsmekkaet Iguazú mellem Brasilien og Argentina, som Orlando havde givet Marina billetter til i fødselsdagsgave, bliver en metafor for både uindfriede drømme og for den kaskade af følelser, hun ikke kan italesætte på sin færd fra hospital til arbejde, fra familie til teaterscene.

”Det er utroligt, hvor meget filmen kan rumme og stadig bevare sin mystik. En fantastisk bedrift,” skrev Soundvenue.

Rating star
6
/6
Brugerne
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.