
Roy Anderssons spillefilmsdebut, ´En kærlighedshistorie´, følger et ungt pars forelskelse i 1970’ernes desillusionerede Sverige. Filmens anatomi udgøres af små impressionistiske øjebliksberetninger, der vipper mellem rørende realisme og absurditet. Selv om filmen er en kærlighedshistorie, viser Andersson allerede her evnen til at afdække sine figurers mørkere sider. På én gang lunt humoristisk og et råb om hjælp.