Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

First Case, Sec + The Report - Iran-aften II

1969
’The Report’ er et væsentligt dokument fra en social og politisk brydningstid lige inden den iranske revolution – og så beviser den, at Abbas Kiarostami, den sofistikerede børnefilms mester, også havde blik for voksenlivets svikmøller, storbyens stress og maskulinitetens bagside.

En embedsmand i finansministeriet, Mahmad Firuzkui, har en regulær lorteuge. Ægteskabet smuldrer, hans kone truer med at forlade ham og efterlade deres fælles barn, og imens lægger Firuzkuis overordnede pres på ham for at gå på druk med dem.

Og nå, ja, så er han under anklage for at tage imod bestikkelse. Den anklage tror vi gerne på, når vi ser ham og hans charlatan-kolleger i aktion i deres ramponerede offentlige kontor.

Uindfriede løfter, hullet økonomi og vaklende selvtillid tvinger den hårdt prøvede menigmand i knæ, mens han pendulerer – uden belønninger – i et vinterkoldt Teheran.

’The Report’ havde biografpremiere i Iran i de sidste måneder af Pahlavi-regeringens levetid, men under revolutionen blev alle kopierne destrueret på nær én – nærværende kopi er skabt fra denne.

Som den iranske kritiker Nima Hassani-Nasab bemærker, udtrykker filmen en fuldstændig klar bevidsthed om de mekanismer, der reproduceres, og om det kaos, der lå forude:

Karaktererne er splittet mellem på den ene side et uudtalt ønske om at gøre oprør – og på den anden side fejhed og social passivitet.´

Filmen nyder kolossal respekt hos iranske instruktører fra den postrevolutionære æra, herunder Asghar Farhadi.

’The Report’ var Kiarostamis første værk med professionelle skuespillere – og delvist selvbiografisk forankret.´
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.