Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

Fortællingen om Prinsesse Kaguya

Produceret af Studio Ghibli Læs mere
2015
Animation
137 min
Kan streames på
Netflix

Tegnefilmen 'Fortællingen om Prinsesse Kaguya' fortæller historien om en gammel mand, der lever af at sælge bambus, men som en dag finder en lille prinsesse i en af bambusstængerne. Hun er ikke større end en finger, og hendes navn er Kaguya.

Den gamle mand og hans kone tager hende til sig og opdrager hende som deres datter. Hun vokser dog hurtigere end normale børn, og da hun er blevet en ung kvinde, får hun fem bejlere fra rige familier. Kaguya beder dem alle om at finde mindeværdige bryllupsgaver, men ingen af bejlerne finder den helt rigtige.

En anden bejler har dog fået øjnene op for hende - selveste kejseren af Japan.

Historien stammer fra et japansk folkeeventyr, som lægger stor vægt på, at man skal sætte pris på den simple skønhed, man finder i naturen, og stemningen i filmen er både glad, varm, melankolsk og bittersød.

Filmen er produceret af Studio Ghibli, der er kendt for filmene af Hayao Miyazaki. Studiets anden store instruktør, 80-årige Isao Takahata, står bag filmen om Kaguya, der er hans første i 14 år.

Takahata bryder med firmaets traditionelle animations-stil, og har i stedet valgt en minimalistisk håndtegnet stil, der netop underbygger historiens kærlighed til det enkle og til naturen. Og Takahata har haft en, ’hvis det ikke er nødvendigt, bliver det ikke tegnet’, tilgang til projektet. 

'Fortællingen om Prinsesse Kaguya' vises med original tale og danske tekster. (copyright: kino.dk)

Rating star
4.9
/6
Brugerne
Rating star
4.5
/6
Medierne
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6

Flere animationsfilm

Flere dramaer

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.