'The Home', sidste års store prissluger ved den prestigiøse Fajr International Film Festival, handler om en familie i splid over et lig. Den afdøde mands bortgiftede datter har stærke holdninger til begravelsen, men hendes fætter, der overtog hendes plads i huset og har passet og plejet den gamle mand, er uenig. Da en vis hr. Ahmedi kommer direkte fra hospitalet med en joker, kan slagsmålet for alvor begynde. Vi er i byen Tabriz tæt ved Aserbajdjan og Tyrkiet, og de tyrkiske replikker fyger som i en bedre soap eller screwball-komedie. Kameraarbejdet er overlegent, ensemblet både spydigt, morsomt og rørende – dette er kort sagt et begravelsesdrama, der ikke går 12 af på dusinet!
Genre:
Spilletid: 0 timer 0 minutter