Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

However - Kore-eda

1969
Som i flere andre af Guldpalme-vinderen Hirokazu Kore-edas film er det en meningsløs tragedie, der danner udgangspunkt, men ´However …´ folder sig uventet ud som en film med mange lag og overraskende indsigter. Det er også en film, der tydeligvis inspirerede Kore-eda til debutspillefilmen ´Maborosi´.

Koreeda fortæller i ´However …´ om en topbureaukrats liv, efter at han tilsyneladende uforklarligt har begået selvmord. Inden da begyndte bureakraten dog at skrive kritiske avisartikler om velfærdspolitikken under pseudonymet ´Alice Johansson´ – givetvis for at alludere til den skandinaviske velfærdsmodel. I et parallelt forløb fortælles historien om en sygdomsramt bartender, som ligeledes begår selvmord. Som Lars Martin Sørensen skriver i en Kosmorama-artikel om Kore-eda, bliver de to hovedpersoner dog også hinandens modpoler:

Han forvalter velfærds- og miljøpolitik fra samfundets top, hun bliver skaltet og forvaltet med på samfundets bund. Hun brænder sig selv i desperation over at blive svigtet og bedraget af de sociale myndigheder, som hun er håbløst afhængig af på grund af sin sygdom. Han vælger døden, da mange års idealistisk virke inden for den offentlige forvaltning gradvist afløses af frustration over økonomiske stramninger og menneskefjendske administrative praksisser, som tjener til at forhindre japanske borgere i at få den bistand, de ifølge loven har ret til.´

På billedsiden er der udstrakt brug af både dokumentaroptagelser fra efterkrigstiden og historiske fotos – noget, som forlener filmen med både et personligt og et samfundshistorisk præg. Vi ser talrige billeder fra hovedpersonernes familiealbums og historiske fotos fra deres barndom, begge som forældreløse i de tidlige efterkrigsår. Så nok en gang bidrager Kore-edas fastholdte øjeblikke til at stykke en større historie sammen.´
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.