I actionfilmen 'Jack Reacher: Never Go Back' kommer titelkarakterens kollega under falsk anklage for spionage.
Reacher finder dog ud af, at der er tale om en sammensværgelse med rødder langt oppe i regeringens top, og den kampvante ekssoldat sendes på jagt efter sandheden.
'Jack Reacher: Never Go Back' er fortsættelsen til actionfilmen fra 2012, og Tom Cruise har igen hovedrollen som Lee Childs romanhelt, der har optrådt i ikke færre end 20 bøger. Det giver mulighed for en længerevarende filmserie - et format Cruise er yderst bekendt med fra de fem Mission: Impossible-film.
Den kvindelige hovedrolle i 'Jack Reacher: Never Go Back' spilles af Cobie Smulders, der dermed overtager fra Rosamund Pike. Instruktøren Edward Zwick har tidligere instrueret Tom Cruise i action-dramaet The Last Samurai. (copyright: kino.dk)