Filmen 'Locke’ er et rendyrket kammerspil. Alle 85 minutter foregår i én bil og skildrer én mands skæbnesvangre køretur. Vi følger byggeformanden Ivan Locke, der en sen aften sætter sig bag rattet og forlader Birmingham i direkte kurs mod London.
Det er dagen før hans hidtil største bygningsprojekt, og hans kone og to sønner venter ham hjemme til hygge med fodboldkamp på fladskærmen. Men Ivan har ikke tænkt sig at vende hjem den aften, ej heller at møde indnæste morgen for at se sit projekt.
Noget andet kræver hans fulde opmærksomhed, og den ellers hæderlige og jordbundne mand har truffet en brutal beslutning. En beslutning der vil ændre hans liv for altid…
Filmen er noget af et one-man-show, der står og falder med manden bag rattet. Heldigvis spilles denne af en af tidens mest spændende skuespillere - den alsidige Tom Hardy, der på trods af sin hang til alternative projekter også har et stærkt greb om det brede publikum.
Det er en af den slags film, der faktisk formår at pege tilbage til det basale i enhver historiefortælling ved at erstatte CGI, biljagter og skuddueller med et genneskeligt fikspunkt. Igen må Hardy nævnes, da skuespilleren giver en underspillet lektion i, hvor meget øjnene kan fortælle om de indre konflikter.
Hans eneste modspil er de forvirrede stemmer over telefonen, de åbne veje og et større eksistentielt dilemma som medpassager. Kombinationen mellem Hardys præstation og Knights stramme manuskript gør, at ’Locke’ bliver en oplevelse, der aldrig kører på autopilot og aldrig mister dynamik.
