I 'Lola' har titelkarakterens kæreste mistet sin gangsterchefs penge, og hvis han ikke afleverer pengene til bossen inden for 20 minutter, bliver han dræbt. Han gør derfor klar til et væbnet bankrøveri.
I telefonen beder Lola ham vente, da hun vil prøve at skaffe pengene på alternativ vis. Hun skal nu løbe rigtig stærkt, hvis hun skal redde sin desperate kæreste.
Tom Tykwers unikke film består af tre forskellige scenarier – tre forskellige måder, hvorpå Lola kan gribe redningsmissionen an og med tre vidt forskellige udgange på historien.
’Lola’ var et filmisk meteornedslag i sin samtid og har siden opnået kultstatus. Tom Tykwer medvirker desuden i tv-serien ’Babylon Berlin’.