Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

Lou Reed's Berlin

85 min
Kan streames på
Filmstriben
Fallback image

Lou Reed's Berlin' er en fortryllende og befriende ren koncertfilm skudt over fem aftener i St. Ann's Warehouse i Brooklyn, New York 2006. Ingen interviews, ingen voice-over, ingen indstillinger på dånende fans. Bare lidt tekst om baggrunden for konceptet til at begynde med, og så ellers derudaf. Fokus er på bandet og dets bevægelser med masser af skønne nærbilleder.

Værket 'Berlin' (1973) var en udskældt sag, som aldrig nåede til tops på den amerikanske album-liste. Kritikerne hadede Lou Reeds eksperimenter med kor, horn og strygere – og hadede tilsyneladende hele den poetiske ramme med dens iturevne by og ligeså iturevne skæbner. Hvor var The Glam Man?

Reed betragtede derimod pladen som sit hovedværk, og det er en fornøjelse endelig at se ham opføre hele molevitten med et orkester bag sig, der ser ud til at nyde hver en takt. Mørkt og kraftfuldt sniger musikken sig ind i lytteren. Afvæbnende. En fryd for øjne og ører.

Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.