Dokumentarfilmen ’Love In The Time of Anti-Depressants’ giver stemme til individer med meget på hjerte, sindet fuld af knuder, men også en mærkbar gensidig respekt og kærlighed. Den viser, hvad filmmediet kan gøre for mennesker – i de rette hænder.
I en alder af 30 år bor filminstruktør Paul Gallasch stadig hjemme hos sin mor, som har en psykisk sygdom. Da Paul pludselig støder ind i drømmekvinden, indser han, at han må finde den rette behandling til sin mor, hvis han nogensinde skal leve sit eget liv.
Videokameraet bliver hans redskab til selvransagelse og også til at forstå moderens reaktionsmønstre. Det er hudløst, ofte grænseoverskridende komisk og pinefuldt, for ingen af de to er, som folk er flest. Men overraskende nok er hun helt med på ideen – hun tager sågar hans videokamera med til en af sine terapi-sessions
