´Lykken´, Vardas måske mest tankevækkende og provokerende film, er også en film, der rokkede ved hendes image som en instruktør, der var et aktiv for kvindesagen. Den første del af filmen følger en lykkelig kernefamilie: Far, mor og to små børn. En dag forelsker manden, François, sig i en anden kvinde. Men hvor et trekantdrama i de fleste andre film ville indebære en konflikt og et valg, lader Varda sine personer følge deres egne moralbegreber. Anmelderne har altid været temmelig splittede i forhold til filmen, der er blevet udlagt som alt fra pastorale til social satire, fra et anti-borgerligt moralfilosofisk opråb til en renhjertet poetisk besyngelse af det åbne forhold.
