Alain Resnais’ gribende drama ’Muriel’ om fremmedgørelse i det moderne samfund handler om en kvinde (Delphine Seyrig) og hendes stedsøn. Hun hjemsøges af erindringen om sin første kærlighed, han af minderne om kvinden Muriels grufulde død under krigen i Algeriet. Lige som i de to foregående film, ‘Hiroshima mon amour’ (1959) og ‘I fjor i Marienbad’ (1961) udforsker Resnais her de smertelige udfordringer ved at skabe plads til sine (indbildte) erindringer i sin nutidige tilværelse. Den franske filmkritiker Henri Langlois fandt ‘Muriel’ nyskabende i både stil og tone og skrev, at filmen ”er som tolvtonemusik for filmkunsten. Resnais er kammerspillets Schönberg!”
