Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

Og det var Danmark

Dokumentarfilm om det danske fodboldlandshold Læs mere
2008
Dansk
112 min
Kan streames på
Blockbuster Grand Hjemmebio

'...Og det var Danmark' er filmen om det danske landsholds forvandling i perioden 1979-92. Det er den episke fortælling om landsholdets omvæltning fra ubehjælpsomme amatører til mytiske helte.

'...Og det var Danmark' er en film, hvor publikum får mulighed for at (gen)se de afgørende momenter fra de store fodboldkampe og lejlighed til at møde de store fodboldhelte i perioden: Allan Simonsen, Michael Laudrup, Flemming Povlsen, Elkjær, Henrik Store Andersen, John Faxe og alle de andre.

Men '...Og det var Danmark' er ikke bare en film om fodbold, men også en historie om den danske folkesjæl. Filmen skildrer den forunderlige historie om landet, hvis landshold kun kan, når ingen tror på dem - og som fejler, når alle tror de vinder.

'...Og det var Danmark' er en film om vores lands selvfølelse. Det lille undertippede land mod de store mastodonter. Fem sølle millioner indbyggere mod fx Tyskland, hvor der findes fem millioner registrerede fodboldspillere.

'...Og det var Danmark' er en film, der kalder på erindring. Den er præget af nostalgi, kærlighed og stolthed over vores lilleputland med et twist af humor.

'...Og det var Danmark' er en nyfortolkning af arkivmateriale fra både DR, TV2 og en lang række europæiske tv-stationer. Filmens bæres af tidstypisk musik fra perioden: fra Duran Duran til Re-Sepp-Ten, krydres med nykomponeret musik og nyfortolkning af klassikere.

'...Og det var Danmark' indeholder splinternye interviews med Sepp Piontek og Richard Møller Nielsen, der ser tilbage på deres år som landstrænere for det danske fodboldlandshold.

Rating star
4.9
/6
Brugerne
Rating star
4.5
/6
Medierne
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6

Flere danske film

Flere dokumentarfilm

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.