Den intense følelse af underklasse-desillusion fylder billedrammen smerteligt ud i Yasujiro Ozus ’The Only Son’. Det er en ganske særlig film i den store instruktørs samlede værk: Den eneste, der modstiller byliv og landliv, den eneste, der eksplicit foregår i forskellige tidslommer (1923, ’35 og ’36) – og den første lydfilm. Brugen af lyd er her påfaldende lidt effektjagende.
Kvinden Otsune slider på en silkefabrik uden for Nagano. Hendes mand er død, men hun vælger alligevel at ofre helbredet, ja sit liv på at få sin moralsk blakkede søn gennem en dyr videregående uddannelse. 12 år senere glæder hun sig til at besøge ham i Tokyo – hvor hun både opdager nye sandheder om ham og familien. ’The Only Son’ bekræfter Ozu-credoet ’less is more’.
Genre:
Spilletid: 0 timer 0 minutter
