
Året er 1943. Krigen er på sit højeste i det besatte Frankrig, og vi følger den 12-årige Fanny og en gruppe jødiske børn på flugt fra nazisterne. De søger at nå over grænsen til Schweiz, men det er en lang og farefuld færd. På trods af deres unge alder tvinges de til at tage voksne beslutninger, og de må holde sammen for at overleve. Med mantraet "hvis du er bange, så vis det ikke over for de andre børn" påtager Fanny sig lederrollen og gør alt, hvad hun kan for at få alle med sig i sikkerhed. Et rigtigt eventyr inspireret af virkelige hændelser og samtidig en højaktuel rejse tilbage i historien.
Genre:
Spilletid: 1 time 38 minutter