Foto: Circle Films
I krimikomedien 'Raising Arizona' - Coen-brødrenes anden spillefilm - er småforbryderen og lommefilosoffen H.I. McDunnough (Nicolas Cage) blevet taget på fersk gerning så mange gange, at han efterhånden er kommet mere end tæt ind på livet af politifotografen Edwina (Holly Hunter).
Det forelskede par flytter sammen til Arizona, men Edwina bliver ulykkelig, da de ikke kan få børn.
Men så læser de om en lokal millionær, der er blevet far til femlinger - og man bemærker det vel ikke lige med det samme, hvis en enkelt af dem forsvinder?