Firenze er aldrig set smukkere end i ‘Værelse med udsigt’, James Ivorys skildring af overklassekærlighed i en tid med kniplingeparasoller og five o’clock tea, inden turisterne for alvor rykkede ind i byen. ”Enhver by har sin egen duft,” bliver filmens hovedperson, den uskyldsrene engelske Lucy Honeychurch (Helena Bonham-Carter), belært af en af gæsterne på pensionat Bartolini i starten af 1900-tallet. Og hun får rig lejlighed til at indsnuse Firenze, mens hun bevæger sig via Ponte Vecchio over Arno-floden, til Giottos overjordiske freskoer og Dantes grav i Santa Croce-basilikaen, inden hun ganske passende besvimer på den L-formede Piazza delle Signoria. Med pince-nez-brille og stråhatten på sned demonstrerer Daniel Day-Lewis sit sarkastiske og intellektuelt overlegne vid, og hans overbevisende skuespilpræstation som pralhals og Lucy Honeychurchs forlovede kickstartede karrieren.
