
I ´Seth´ står den unge, gådefulde Seth (Lars Mikkelsen) af bussen i Fjerritslev en varm sommerdag og indlogerer sig på byens kro. Hans provokerende, øretæveindbydende adfærd udløser en kæde af reaktioner, som får dramatiske og skæbnesvangre konsekvenser for alle implicerede. Anders Refns roste kortfilm er baseret på en novelle af Jens-Martin Eriksen.