I 'Southpaw' mister letsværvægts-verdensmesteren Billy "The Great" Hope alt, da hans kone Maureen bliver dræbt for øjnene af ham.
Billy, der er vant til at klare sine kampe i bokseringen, står pludseligt tilbage som eneste forsørger af datteren Leila, og midt i tragedien mister familiefaren både fornuften, de hårdt tjente titler og inden længe også forældremyndigheden.
Nu må eksbokseren forsøge at samle resterne af sit liv sammen. Målet er simpelt: kom i form, vind mesterskabet og sidst men ikke mindst - vind Leila tilbage.
'Southpaw' har Jake Gyllenhaal i den bærende rolle som ugenkendelig, toptrænet bokser. I rollen som hans træner ses Forest Whitaker, mens Rachel McAdams spiller konen. Manden bag den Oscar-vindende Training Day (2001), Antoine Fuqua, instruerer, og boksedramaet markerer karrierens første sportsfilm. (copyright: kino.dk)