
Humphrey Bogart og Lauren Bacall yder deres allerbedste i Howard Hawks’ krimi-klassiker 'Sternwood-mysteriet' om den hårdkogte privatdetektiv Philip Marlowe og de ulyksaligheder, der kan ramme overklassepiger, når de af kedsomhed bevæger sig ind i en verden af stoffer og gambling. Det flyder med mord og lækre one-liners i denne noir-film, der snarere interesserer sig for opklaringens metodik end for dens resultater. Hold tungen lige i munden, det går stærkt hér!