Filmen 'Taxi Driver' (1976) er instrueret af den Oscar-vindende instruktør Martin Scorsese. Robert De Niro spiller enespænderen og krigsveteranen Travis Bickle, der bor i New York.
Krigsveteranen kører taxa om natten, mens han i dagstimerne spilder tiden på at se pornofilm i snuskede biografer. Da han møder den kønne Betsy (Cybill Shepherd) på et valgkontor, udvikler venskabet sig til en besættelse.
Travis begiver sig ud i en nedadgående spiral, hvor en af hans prioriteter bliver at redde en 12-årig prostitueret (Jodie Foster) fra hendes alfons og elsker (Harvey Keitel).
Robert De Niro har siden været med i et utal af Martin Scorseses film som fx Raging Bull (1980), Goodfellas (1990) Cape Fear (1991) og Casino (1995).