

I filmen 'Titanic' begynder luksuslineren sin jomfrurejse fra Southampton den 10. april 1912.
Alle samfundslag er repræsenteret på det synkefrie skib fra den unge og kække Jack Dawson (Leonardo DiCaprio), der har vundet sin billet i et spil kort, til den elegante og reserverede Rose DeWitt Bukater (Kate Winslet), der rejser på 1. klasse med sin rige familie.
Det uundgåelige møde mellem de to modpoler ender med ægte kærlighed, imens skibet langsomt men sikkert nærmer sig det skæbnesvangre isbjerg.
Det romantiske drama er siden 1997 blevet betegnet som vor tids 'Borte med blæsten' (1939), og den vandt intet mindre end 11 Oscars og gjorde desuden Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til Hollywoods største stjerner.
'Titanic' vandt Oscars, og filmen er den næstmest indtjenende film i verdenshistorien kun overgået af James Camerons egen 'Avatar' fra 2009. Filmen fik amerikansk biografpremiere den 19. december 1997, og dermed har storfilmen lige fyldt 20 år og får nu dansk repremiere.