
I ‘Trafik’, den sidste af Jacques Tatis film med den klodsede Monsieur Hulot, er manden med den beige regnfrakke, den bulede hat og de lidt for korte bukser på tur i Paris’ trafiksystemer. Hulot har nemlig fået job i et bilfirma og skal fremvise firmaets nye teknologiske landvindinger. Det giver naturligvis anledning til en masse fysiske løjer, hvor den moderne teknologi endnu en gang viser tænder over for vores anakronistiske (anti)helt. ’Trafik’ er en fornøjelig og noget nær genial opvisning i komisk timing som kun Tati kan gøre det.
Genre: Komedie
Spilletid: 1 time 36 minutter
Instruktør: Jacques Tati
År: 1969
Skuespillere: Jacques Tati