
Bergmans filmatisering af Mozarts ’Tryllefløjten’ er baseret på en opsætning af operaen i 1974 på Drottningholm Slotsteater.Bergman kombinerer klassisk teateropsætning med filmiske virkemidler og bryder samtidig teatrets konventioner. Vi ser skuespillerne og sangerne i pausen, hvor de ryger og spiller skak, og vi oplever publikums reaktioner. ”Det var en energigivende og fantastisk oplevelse at have Mozart med hele vejen fra himlen til helvede.” (Bergman).