

'Underworld 4: Awakening' fortsætter, hvor Underworld: Evolution slap.
I filmen slipper vampyrkrigeren Selene (Kate Beckinsale) fri fra sit fangeskab, mens der i verdenen udenfor raser en åben krig mellem vampyrer, mennesker og lycans.
Midt i det hele står pigen Eve (India Eisley), der er verdens første hybrid-barn, og som måske er nøglen til sejr i kampen.
Kate Beckinsale er heldigvis tilbage som læderklædte Selene i 'Underworld 4: Awakening' efter at have været fraværende i den tredje film 'Rise of the Lycans' fra 2009.
Serien er og bliver Beckinsales show, og filmen røg da også direkte ind som nummer et på de amerikanske biografhitlister.