I ´Wolf Children´ flytter en kvinde ud på landet for at finde ro og anonymitet med sine ulvebørn – efterkommere efter de sidste ulvemennesker. Hverdagsskildringen er dybt rørende og realistisk. Den økologiske bevidsthed er i familie med Miyazaki. Bare scenen, hvor familien oplever sne for første gang, er hele filmen værd. ”Elegant underspillet,” skrev Variety.