Gå til hovedindhold
Tilføj til min liste
Ikke set

The World's End

En altafgørende pub crawl Læs mere
2013
Komedie
109 min

I science fiction-komedien er Gary King aldrig rigtig kommet videre. Den 40-årige drengerøv drømmer stadig om dengang, han hang ud med sit elskede slæng, og i særdeleshed om dengang de forsøgte at gennemføre den ultimative pub crawl i deres hjemby.

Missionen mislykkedes, men nu, 20 år senere, lykkes det Gary at overtale sine gamle venner til at forlade deres trygge familieliv for at gøre endnu et forsøg og denne gang nå frem til rutens sidste pub, 'The World's End'.

Men den store genforening, der skulle bygge bro fra fortiden til nutiden, bliver udfordret fra uventet kant. Noget er nemlig helt galt, og inden de fem venner har drukket ud, befinder de sig midt i kampen om Jordens fremtid.

Med 'The World's End' afslutter Simon Pegg, Nick Frost og instruktøren Edgar Wright deres såkaldte Cornetto-trilogi, der også tæller Shaun of the Dead (2004) og Hot Fuzz (2007). Denne gang er fokus hverken på zombier eller superbetjente, men derimod nostalgi blandt venner og ikke mindst en håndfuld ganske særlige indbyggere i en søvnig engelsk provinsby. 

'The World's End' trækker veksler på genreklassikere som 'Invasion of the Body Snatchers' (1954), 'Village of the Damned' (1960) og 'The Stepford Wives' (1975), men det er først og fremmest trekløverets signaturstil og særegne britiske humor, der er på spil i alternativet til Hollywoods mangfoldige blockbusters om verdens endeligt.

Rating star
4.2
/6
Brugerne
Rating star
3.5
/6
Medierne
Vurder selv filmen
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Rating star
Din bedømmelse: /6

Flere komedier

Flere science fiction-film

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.