4 utrolige ting du måske ikke vidste om Vores mand i Amerika

Vores mand i Amerika, der netop nu er aktuel i biografen, har Ulrich Thomsen i hovedrollen som den danske ambassadør Henrik Kauffmann, hvis ekstravagante liv bygger på virkelige hændelser.

Se spilletider til filmen her:

Den 9. april, 1940 erklærer ambassadøren Henrik Kauffmann, at han ikke vil følge ordrer fra den danske regering. Han betegner Danmark som ufri under den tyske besættelse og begynder sin egen modstandskamp mod den tyske overmagt.

Verdenshistorien anerkender hans politiske indsats som en vigtig del af Danmarks og Amerikas rolle i krigen, men hvilket menneske var Kauffmann i virkeligheden?

Vi har samlet 4 vilde facts om manden, der spillede en afgørende rolle for efterkrigstidens Danmark.

1. En kosmopolitisk eventyrer
Kauffmann startede sin karriere i Udenrigsministeriet, hvilket giver indtrykket, at han hele tiden har været interesseret i udenrigspolitik. Efter sin stilling i Udenrigsministeriet i København, starter han en lang karriere som gesandt verden over, henholdsvis i Rom, Peking, Oslo og Washington.

Ifølge historikeren Bo Lidegaard, der har skrevet biografien ’Uden mandat’, optog rejserne meget af Kauffmanns liv i en sådan en grad, at hans to døtre ikke fyldte så meget. Lidegaard beskriver det, som at Kauffmann og konen Charlotte brugte meget af deres tid på eksotiske rejser og eventyr på første klasse. Filmen illustrerer især denne tilværelse i en scene, hvor han deler nogle spionagtige røverhistorier for sine børn, hvilket giver indtrykket af, hvordan han har levet til det yderste.

2. Champagne, pyjamas og ekstravaganza
Udover Kauffmanns udenrigspolitiske spil under krigen, så huskes han også som en ekstravagant personlighed. Filmen er med til at give et godt indblik i, hvordan Kauffmann var en livsnyder, der holdt af fest og farver. Fx overværes en meget sigende samtale mellem Kauffmann og hans rådgiver Povl Bang-Olsen, hvor Kauffmann siger: ”Tror De virkelig, jeg blev diplomat bare for at drikke champagne?” Hvortil Bang-Olsen svarer: ”Det ved jeg ikke. Det virker som om, De er blevet god til det.”

Før Kauffmann var ambassadør i Amerika, arbejdede han som gesandt i Kina. Der er en anekdote, hvor han ankommer til en fest, iført en pyjamas, da han efter sigende havde glemt sin tuxedo. Historien går på, at han antydede, at pyjamassen var hans hjemlands nationaldragt for at redde en potentielt pinlig situation.

 
3. Svigerinden Zilla
Når man taler om Kauffmann, er det svært at overse hans relation til svigerinden Zilla. Det fylder både en del i filmen, samt hans virkelige liv. Iflg. Bo Lidegaard er det svært at vurdere, hvorvidt de nogensinde gav udtryk for deres tiltrækning på en fysisk måde, men i de breve, man har fundet fra Zilla, vurderer Lidegaard, at der har været en stærk fascination af hinanden. Det er svært at vurdere helt og holdent, hvad der er sket, da Zilla brændte mange af deres breve.

Ægteskabet med Charlotte, på den anden side, bliver beskrevet som manglende varme og kærlighed. Muligvis har ægteskabet også haft en politisk natur, som filmen beskriver det, da Charlotte har haft en tæt relation til Præsident Roosevelt.

 
4. En dramatisk død
Filmen starter med noget af det mest iøjnefaldende i Kauffmanns privatliv, nemlig hans død. I 1955 får han konstateret tarmkræft, der sætter en bremse for den luksuriøse livsstil. Efter adskillige operationer og en lang kamp mod sygdommen, ender han og konen som indlogerende på Skodsborg Badesanatorium.

I hvad politiet vurderede som værende et medlidenhedsdrab, skærer Charlotte halsen over på en sovende Henrik Kauffmann. Hun bliver fundet liggende død i et badekar med kniven plantet i brystet.

Trods mordet var aktiv dødshjælp begået af en kone, der ville ende sin mands lidelser, er det stadig en voldsom og dramatisk episode, der er vidnesbyrd om et helt unikt menneske.

Vores mand i Amerikan er aktuel i biografen.