Gå til hovedindhold

5 film du skal se i november

Der er gode sager på streaming denne måned

Skrevet af StreamingGuide


En ny måned betyder også nye film på streaming. Vi har derfor kigget i kalenderen og udpeger således fem streamingtitler i november måned.

Vil du også gerne se film på det store lærred? Så kan du få overblikket over alle aktuelle biograftitler her og kommende biograffilm her.

Vi har herunder samlet 5 film på streaming, du kan se i november måned:

The Last Voyage of the Demeter
Foto: Universal Pictures

The Last Voyage of the Demeter

Gyserfilmen 'Last Voyage of the Demeter' er baseret på et kapitel i Bram Stokers klassiker 'Dracula' fra 1897.

Filmen udspiller sig på det russiske sejlskib Demeter og følger en række besynderlige begivenheder, der hjemsøger den dødsdømte besætning hver nat, mens de forsøger at overleve rejsen.

På rollelisten finder man bl.a. David Dastmalchian (The Dark Knight) og Liam Cunningham, der nok er bedst kendt i rollen som Davos Seaworth i hitserien Game of Thrones.

'The Last Voyage of the Demeter' kan købes fra den 30.oktober og lejes fra den 20. november på Blockbuster.

Sly Sylvester Stallone
Foto: Netflix

Sly

Med legendariske roller som bl.a. Rocky og Rambo bag sig, videre til franchises som The Expendables og film som 'Cliffhanger', 'Cop Land', 'Daylight' og 'Demolition Man' m.fl., er det en vild karriere, ikonet Sylvester Stallone har på sit CV.

Der er med andre ord omkring 50 års karriere at dykke ned i. Det er netop, hvad man gør i dokumentaren 'Sly'.

Man får således her et indblik i skuespilleren, manuskriptforfatteren og instruktørens liv i samspil med hans inspirerende historie bag kameraet.

'Sly' kan ses på Netflix fra den 3. november.

The Killer
Foto: Netflix

The Killer

Thrilleren 'The Killer' er den nyeste film fra mesterinstruktøren David Fincher (Seven, Zodiac, Fight Club).

Michael Fassbender (Shame, 12 Years a Slave, Steve Jobs) spiller en unavngiven lejemorder, der indleder en international menneskejagt, efter en mission går galt.

Filmen, der havde premiere på filmfestivalen i Venedig og stadig kan opleves i udvalgte biografer, bygger på tegneserien af samme navn, som er skabt af Alexis "Matz" Nolent og Luc Jacamon.

'The Killer' kan ses på Netflix fra den 10. november.

 

Bottoms
Foto: Metro-Goldwyn-Mayer

Bottoms

Med den kritikerroste og engagerende sjove 'Shiva Baby' på sit CV, vender instruktør og medforfatter Emma Seligman nu tilbage med endnu en satirisk komedie, nemlig 'Bottoms'.

I filmen følger man to upopulære high school-studerende, der starter en såkaldt fight club for at få sex, inden de afslutter skoleåret.

'Bottoms' kan ses på Prime Video fra den 21. november.

Weird: The Al Yankovic Story
Foto: Funny or Die

Weird: The Al Yankovic Story

Den musikalske komedie 'Weird: The Al Yankovic Story' tager fat om alle facetter af virkelighedens Yankovics liv.

Således får man indblik i hans kometkarriere til berømmelse, her med hits som 'Eat It' og 'Like a Surgeon', videre også til historien om hans vilde livsstil.

Daniel "Harry Potter" Radcliffe indtager med krøller, overskæg og harmonika rollen som legendariske Weird Al.

'Weird: The Al Yankovic Story' kan købes og lejes på Blockbuster fra den 27. november.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.