Gå til hovedindhold

Alt kan ske med Jakob Cedergren: "Jeg er instruktørernes skuespiller"

Interview med den dansk-svenske skuespiller, der er aktuel i det norske drama 'Made in Oslo'

fine.zethsen@gmail.com
Skrevet af Fine Aagaard Zethsen


Den dansk-svenske skuespiller Jakob Cedergren er lige nu er aktuel i det norske drama Made in Oslo.

Den 49-årige skuespiller fik sit gennembrud i 2000 med rollen som Bjarne Madsen i tv-serien 'Edderkoppen'. Siden h
ar han bl.a. været nomineret til en Bodil for sin rolle i 'Rembrandt' fra 2003, mens han har medvirket i film som 'Gaven' (2008), 'Arn' (2008) og 'Frygtelig lykkelig'. Sidstnævnte rolle modtog han sin første Robert for i kategorien Bedste mandlige hovedrolle.

Cedergren er bl.a. også kendt for sin intense præstation som betjenten Asger i den nervepirrende thriller 'Den skyldige' fra 2018.

Vi har mødt skuespilleren til en snak om bl.a. hans arbejde i udlandet og den amerikanske genindspilning af netop 'Den skyldige'. 


Hvordan vælger du normalt dine roller?

- Manuskriptet har meget at skulle have sagt, da det er det første, man ser, og det hele starter lige som der. Og derefter møder man folkene bag og lærer dem at kende, hvis man ikke kender dem i forvejen.

- Hvis man står i en luksuriøs situation, hvor man kan vælge, så er det lige som dét, der styrer det. Men intuition synes jeg ret tit holder stik i forhold til, hvad mavefornemmelsen fortæller en. Nogle gange kan man blive overrasket. Både positivt og negativt.

Har du en favoritrolle blandt dine mange fantastiske præstationer?

- Nej, det synes jeg er svært. Det plejer altid at være den seneste, fordi det er den, der er tættest på. Men generelt føler jeg mig meget heldig og taknemmelig for alle de ting, som jeg har fået lov til at lave.

Jakob og Pia.jpeg
Viaplay

Du har arbejdet meget i udlandet. Har du udenlandsambitioner eller vælger du ud fra rollen?

- Det er en kombination af de to ting. Jeg kan godt lide at rejse og at arbejde. Så det synes jeg er spændende. Det er også bare sådan det tilfældigt har formet sig - samtidig med, at jeg godt selv kan lide det.

- Men grundet nogle af de ting jeg har lavet, og den jeg er, svenskfødt osv., så kom der bare nogle internationale projekter. Bl.a. et projekt i Tyskland, hvor der skulle være noget dansk involveret, og igen, så var det tilfældigt, at jeg fik rollen, hvor jeg kun skulle tale tysk. Men det syntes jeg også bare var sjovt.

- Frankrig var lidt det samme. En samling af tilfældigheder. Men det er supersjovt, fordi alt er lidt nyt. Man er et nyt sted og der er nye mennesker. Men generelt har jeg bare været megaheldig med de projekter, der har været. Det har meget været instruktørens projekter, hvilket jeg har det bedst med. Jeg synes, det er dem, der skal styre det.

Du har både arbejdet i Danmark, Svergie, Norge, Tyskland, Frankrig osv. Hvad er den største forskel på produktionerne i de lande?

- Maden, haha. Franskmændene har virkelig god mad. Og der får man et glas vin til frokost, og dét synes jeg bare er god stil.

- Ej, det er ret meget det samme. Man møder på settet, man laver dagens arbejde, men så er der få varianter, som er lidt sjovt.

- Tyskerne arbejder virkelig godt og hårdt. Man fortsætter bare. De er bare fyldt med disciplin. Franskmændene er
bare c’est la vie-typerne (Sådan er livet, red.).

- Men en væsentlig forskel er dog, at der ofte er større budgetter og andre sets, når man er på mere internationale projekter.

Vil du gerne prøve en Hollywood-produktion på et tidspunkt?

- Hvis de ringer, så tager vi den derfra. Det er klart, at man har lyst til at prøve alt og det hele, og det har også været tæt på nogle gange, men det er forskellige systemer og forskellige måder at arbejde på. Og jeg er bedst, når der bare er en instruktør, der får lov til at bestemme det hele.

- Det er sjældent tilfældet i Hollywood, hvor det er studierne, der bestemmer. Jeg er instruktørernes skuespiller. Det er også det, som jeg har mest lyst til. Men man skal aldrig sige aldrig, og alt kan ske.

Jakob og Pia 2.jpeg
Viaplay

Du har været med i flere projekter ('Den skyldige' og 'Den som dræber'), der er blevet genindspillet i udlandet. Hvad er det, du tror, at dansk film/tv kan siden, at udlandet kigger så meget på os?

- Jeg synes, at man skal starte med at kigge på Poul Nesgaard, som var rektor på Den Danske Filmskole. Han lavede en filmskole, der bare var virkelig, virkelig god. Og der gik blandt andet Lars von Trier - og Nicolas Winding Refn havde også været der, hvis han ikke havde fået muligheden for at lave 'Pusher'. Den filmskole er jeg sikker på har puttet dansk film på kortet.


- Også bare Danmarks Radio og Ingolf Gabold, som ændrede tv-dramatik ved at tage instruktører ind fra filmskolen for at lave tv-drama. Bl.a. Ole Christian Madsen, som jeg lavede 'Edderkoppen' med.

- Det er bare lykkedes at holde fast i den her talentudvikling [...]. Stadig får nyt talent lov til at lave en film, og det er den eneste grund til, at det bliver ved med at gå godt.

- Men mange glemmer Poul Nesgaard. Han har været helt unik. Og det fjernsyn han lavede i 70'erne var fandeme også sjovt og originalt. Han tager nogle chancer, og han er ligeglad, og det er det, det kræver. Så kan det gå galt, men i det mindste prøvede man.

Har du set remaket af 'Den skyldige' med Jake Gyllenhaal?

-Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg kender jo historien. Men jeg har set nogen klip og fået fornemmelsen for, hvad de har gjort med den.

Har du haft kontakt med Jake Gyllenhaal i forbindelsen med remaket?

Jeg har heller ikke haft kontakt med Gyllenhaal. Han har ikke lige haft ringet, men han er velkommen til at ringe, haha.

Har du andre film eller projekter på vej?

- Ja, det er der. Jeg kan sige så meget, at det er noget meget meget dansk, der er på vej.

- Men det næste, man kan se mig i er Annette K. Olesens film 'Ingen kender dagen', der lige er blevet udtaget til Tribecca Film Festival, som får premiere efter sommeren.

'Made in Oslo' kan streames netop nu på Viaplay

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.