Gå til hovedindhold

Bond-instruktør: Derfor kunne hans 007-film ikke leve op til forgængeren

Sam Mendes om sine to Daniel Craig-film

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


I æraen med Daniel Craig som James Bond er der mange, som anser Skyfall som den bedste film i rækken.

Til gengæld blev efterfølgeren, Spectre, modtaget noget mere køligt blandt fans, og nu fortæller instruktøren bag begge film, Sam Mendes, hvorfor han mener, der er kvalitetsforskel på de to film.

I et interview med The Hollywood Reporter reflekterer filmskaberen over, hvori forskellen ligger. Han fortæller, at Bond-filmene er meget svære at skrive og udpeger bl.a. en optagepause på 10 måneder under 'Skyfall', hvor manuskriptet kunne udvikles yderligere, herunder fx at "gå ned ad blindgyder og prøve ting som [Bond/Silva-sammenslutningen]", som essentielt.

- Den tid fik jeg ikke, da vi lavede 'Spectre'. Og man kan se forskellen i manuskriptet.

Netop forskellen i den tid, der blev givet fra filmstudiets side, gjorde forskellen for Mendes:

- [Med 'Spectre'] følte jeg, at der var et vist pres. Ingen tvivl om, at [producerne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson] udøvede et vist pres på mig og Daniel for at lave den næste, så det gør en stor forskel.

LÆS OGSÅ: Serie-stjerne afslører: Derfor blev jeg afvist som James Bond

Sam Mendes var ikke den eneste, der følte et pres under optagelserne til 'Spectre'. Også filmens stjerne, Daniel Craig, havde det svært.

Ifølge medspilleren Dave Bautista, der for nyligt har optaget filmen Glass Onion: A Knives Out Mystery med Craig, var det som at spille overfor to forskellige mennesker:

Man kunne mærke, at han var meget presset. Han virkede ikke som den lykkeligste person på Bond, men på 'Glass Onion' var det fuldstændig modsat.

Bautista understreger, at på optagelserne til Rian Johnson-filmen smilede og jokede Craig ofte, så der har helt sikkert været en trykket stemning under indspilningerne af 'Spectre'.

Sam Mendes er næste gang aktuel med filmen 'Empire of Light', der får biografpremiere den 2. marts 2023.

Daniel Craig kan opleves som privatdetektiven Benoit Blanc i 'Glass Onion: A Knives Out Mystery' den 23. december i udvalgte biografer og på Netflix.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.