DR afslører: 'Huset' sæson 2 er på vej
... med store ændringer
Huset var en af sidste års helt store serier. Nu kan DR bekræfte, at sæson 2 er på vej. Dog med store ændringer.
Den første sæson udspillede sig nemlig i et mandefængsel, hvor vi fulgte fængselsvagterne. Den nye sæson vil foregå i et kvindefængsel og have fire indsatte som hovedkarakterer.
Sæson 2 af 'Huset' vil også have en helt ny rolleliste, så vi skal altså ikke forvente at se Sofie Gråbøl eller David Dencik tilbage i deres respektive roller fra første sæson.
Nyheden blev offentliggjort af DR's dramachef Henriette Marienlund på Copenhagen TV Festival 2024. Hun afslørede dog ikke noget om, hvornår vi kan forvente at få den nye sæson at se.
Vi skal imidlertid nok væbne os med tålmodighed, da meget tyder på, at premieren først bliver i 2026.