Gå til hovedindhold

Efter 8 års pause: Cameron Diaz vender tilbage som skuespiller i ny film

Kun én medspiller kunne få hende tilbage fra ”pension”

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


I 2018 valgte Hollywood-stjernen Cameron Diaz offentligt at trække sig tilbage fra skuespillet efter en karriere fyldt med især store komediepræstationer.

Nu har Diaz dog valgt at vende tilbage til skuespillet, og det bliver med en ny film med Jamie Foxx til Netflix.

Det skriver Variety, der gengiver et Tweet fra Foxx med en telefonsamtale mellem ham og Cameron Diaz, der afslører den 49-åriges comeback med filmen Back in Action.

Dermed kommer Foxx og Diaz til at spille overfor hinanden for tredje gang efter sportsdramaet Any Given Sunday fra 1999 og Annie fra 2014 – hvoraf sidstnævnte blev Diaz’ hidtil endelige film.

Cameron Diaz bekræftede på Instagram, at hun ikke længere er pensioneret skuespiller: “Jamie Foxx, kun du kunne få mig tilbage i aktion. Jeg kan ikke vente, det bliver fantastisk!»

Seth Gordon (De satans chefer) instruerer filmen, der endnu ikke har detaljer om plottet.

Back in Action har ingen premieredato, men optagelserne starter senere på året.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.