Gå til hovedindhold

En af Danmarks største fodbold-legender får nu sin egen internationale dokumentar

Verdens bedste målmand?

Skrevet af Anders Heckmann


Sportsdokumentarer har altid været populære, men i takt med streamingens indtog, er de for alvor eksploderet i både popularitet og ikke mindst kvalitet.

F.eks. Michael Jordan-dokumentaren The Last Dance, 'Welcome to Wrexham', der omhandler Ryan Reynolds fodboldklub og ikke mindst 'Tour de France: Med i feltet', der tager dig bag om verdens største cykelløb.

Men nu er der snart en ny på vej, og hvis man er dansker og fan af fodbold, så er der særlig god grund til at glæde sig, for den kommer til at omhandle den legendariske målmand Peter Schmeichel.

Det sker når SkyShowtime senere på året lancerer dokumentaren 'Schmeichel', der netop kommer til at gennemgå hans helt igennem imponerende karriere.

Egentlig er det lige før ordet "legendarisk" ikke helt dækker over mandens evner i buret, for han var ikke bare god - han var en af de absolut bedste.

Blandt hans ellers mange imponerende bedrifter, finder man bl.a. en 8-årig periode ved mastodont-klubben Manchester United, som på det tidspunkt var anført af Sir Alex Ferguson.

Hele fire engelske mesterskaber og en plads i Premier League' Hall of Fame kunne det blive til, men som om det ikke var nok, så var han selvfølgelig også at finde i målet, da Danmark gjorde det umulige og vandt EM i 1992.

Her går der rygter om at han stod så godt, at selv den tyske legende-angriber Jürgen Klinsmann ligefrem rev sig i håret over, ikke at kunne få bolden forbi den danske målmand.

Faktisk har manden så meget talent, at selv hans søn, Kasper Schmeichel, er blevet en verdensklasse målmand, der netop har rundet 100 landskampe og altså kun er 29 bagved sin far.

Når det er sagt, så har sønnike trods alt lidt vej igen, før han overhovedet kommer i nærheden af det eftermæle hans far kan prale med at have. 

Det kan dog være vi bliver klogere på netop familiebåndet, for dokumentaren vil ifølge digitalt.tv, dække en utrolig familiefortælling om succes, fiasko og forløsning.

Den nye dokumentar 'Schmeichel' har endnu ikke fået offentliggjort en premieredato.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.