Gå til hovedindhold

"En af de bedste Netflix-serier nogensinde" får kritik: Den ægte Baby Reindeer-stalker står frem

Hun overvejer nu at sagsøge

Skrevet af Anders Heckmann


Advarsel: Artiklen indeholder spoilers for serien 'Baby Reindeer'!

I Netflix' nye hit-serie, der skulle være baseret på en sand historie, følger man komikeren Donny Dunn og hans indviklede situation med stalkeren Martha Scott.

Serien er skabt af Richard Gadd og er også baseret på hans virkelige oplevelse, hvor den kvindelige part ikke er nævnt ved hendes rigtige navn.

Det ændrer sig dog nu, da Fiona Harvey, der skulle være hende, som stalkeren er baseret på, er stået frem, da hun mener, at flere ting i historien er usande.

Harvey er tidligere kommet med udtalelser, dog uden navn, men ifølge hende selv, mener hun nu, at det er nødvendigt at stå frem og forklare, hvad det er der foregår.

I serien er stalkeren nemlig fremstillet som en kvinde, der før hendes møde med Dunn har siddet i fængsel i 4,5 år.

Serien fortæller også, hvordan at mødet efterfølgende resulterede i yderligere 9 måneders fængsel til stalker-karakteren.

Men de to fængselsperioder fra serien, påstår Fiona Harvey altså nu, er helt og aldeles fabrikerede:

- Jeg har ikke været i fængsel. Jeg ved ikke hvor de 4,5 år og 9 måneder kommer fra […] Intet af det er sket, det er vrøvl. Fortæller hun til Daily Record.

Det har samtidig resulteret i, at Fiona Harvey nu overvejer at sagsøge både Netflix og Richard Gadd for de konsekvenser serien har medført hende.

'Baby Reindeer' fik premiere på Netflix den 11. april 2024, hvor den ifølge Deadline i løbet af den første måned næsten nåede 60 millioner seere og er siden blevet kaldt "en af de bedste Netflix-serier nogensinde" af Forbes Magazine.

'Baby Reindeer' kan ses på Netflix nu.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.