Gå til hovedindhold

En dansk udgave af 'The Office' er på vej

Produktionsselskab har købt rettighederne til serien

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Det er i år 20 år siden, at den originale komedie-serie The Office havde premiere i England på BBC.

Nu kan der være en dansk udgave på vej om det stillestående kontormiljø, som i den britiske version styres af regionschefen David Brent, og Michael Scott i den amerikanske.

Det danske produktionsselskab STV har i hvert fald nu købt de eksklusive rettigheder til serien her i landet. Det skriver TV2.

Lederen af BBC Studios Nordic, Jan Salling, udtaler således:

- 'The Office' er en ikonisk titel, som vi gerne vil se genopfundet i Danmark, han fortsætter: Der skal klart findes en tone og en stil, der passer til Danmark, og som vil resonere med det danske publikum.

LÆS OGSÅ: 10 klassiske komedier vi håber på får en 2’er! 

Selvom her dog er tale om en dansk version, så er der ifølge Salling ret godt spillerum til at gøre serien til sin egen i dansk regi. Det betyder bl.a., at fortællingen om regionschefen og hans ansatte ikke behøver at udspille sig i et middelstort papirvareselskab.

Det er langt fra første gang, at 'The Office' har fået en ny version i udlandet. Udover USA, finder man også versioner af serien i bl.a. Israel, Sverige, Finland, Frankrig og Canada.

Det er som bekendt henholdsvis Ricky Gervais og Steve Carrell, man finder i chefrollen i den originale serie og i den amerikanske version. Hvem mon vil indtage rollen i en dansk version? Anders W. Berthelsen, Nikolaj Lie Kaas, Pilou Asbæk eller en helt anden?

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.